Blog Image

Trelleborgs venner

Forårsrengøring på venneforeningens fb gruppe

Uncategorised Posted on 22 mar, 2022 20:28

Da vi nærmer os sæsonstart ude på Trelleborg, holder vi fra start april forårsrengøring på fb gruppens medlemsliste. De, der ikke pr april 2022 har fornyet medlemsskabet i Trelleborgs Venner, vil blive fjernet fra fb gruppen ” Trelleborgs Venner”
Man kan stadig nå at forny medlemskabet – Et enkelt medlemskab koster 110 kr – Et familie medlemskab koster 160 kr – Indbetaling kan ske til venneforeningens konto i Arbejdernes Landsbank: Reg. 5356 Konto nr. 0000 517 820

Vikingehilsen
Bestyrelsen i Trelleborgs Venner



Forårsfest i langhuset lørdag d. 26. marts

Uncategorised Posted on 06 mar, 2022 09:43

Trelleborgs Venner inviterer til forårsfest i lanhuset lørdag d. 26. marts kl 18.00 til 22.00

Forårsfesten afholdes i forbindelse med Trelleborg Vågner og deltagerne på Trelleborg Vågner får serveret mad, mens de der kun kommer til festen selv skal medbringe mad og drikkevarer.

Medbring godt humør og gerne lidt til underholdningen, samt egen mad og drikke, hvis du ikke er deltager på Trelleborg Vågner og dit spisegrej. Tilmelding er ikke nødvendig.

vikingehilsner Bestyrelsen



Strygeharpekursus

Uncategorised Posted on 04 mar, 2022 17:03

Strygeharpekursus i morgen den 5marts er aflyst på grund covid19 i Marias familie.

Kurset afholdes i stedet lørdag den 2april samme tid og sted.

Gøsta



laugsdag lørdag d. 5. marts 2022

Nyheder Posted on 01 mar, 2022 11:50

Laugdag på lørdag den 5. Marts. Kl. 10 – 15. 

Der kan arbejdes med smedning, træarbejder og andet grovere håndværk udendørs og tekstil arbejder i caféen. Medbring egen mad og drikke.

Vi laver kaffe og Janne og Allan medbringer kage.

Vel mødt.

NB! Strygeharpetræf afholdes i udstillingslokalerne på museet.



Laugsdag 5.marts kl. 10.00

Uncategorised Posted on 21 feb, 2022 16:12

Vi ses til trælaug som sædvanlig i huggehuset. vh. Gøsta.



Trelleborg Vågner 2022

Nyheder Posted on 02 feb, 2022 14:26

Vikingeborgen Trelleborg og Trelleborgs Venner inviterer til “Trelleborg Vågner” lørdag d. 26. marts – søndag d. 27. marts – intro-kursus for nye frivillige og workshops for ”gamle” frivillige.

Intro-kurset er for nye frivillige, som står foran deres første sæson på Trelleborg, eller ikke er fortrolige med Trelleborgs historie, vikingelandsbyen Slagløse og aktiviteterne. Alle frivillige deltager i dette kursus, inden de første gang flytter ind i Slagløse. Intro-kurset ledes af Trelleborgs faste personale. På intro-kurset hører du bl.a. om, hvordan du kan blive en del af Borgfolket og hvilke retningslinjer der er på Trelleborg. Efter introduktionen er der rundvisning i udstillingen og på borgen. I Slagløse gennemgår vi de håndværks- og publikumsaktiviteter, som du kan blive en del af. Intro-kurset slutter lørdag eftermiddag. Derefter kan du deltage i din valgte workshop og være med til forårsfesten i langhuset om lørdag aften.

De 6 Workshops er for medlemmer af Trelleborgs Venner, som er fortrolige med stedet, har boet i husene og har større eller mindre erfaring med formidling. Du kan prøve et nyt håndværk eller videreudvikle dig inden for dit vante håndværk. Hver workshop varer 2 x 5 timer, og vil være under ledelse af en viking med erfaring inden for emnet. Har du arbejder i gang inden for dit valgte workshop, er du velkommen til at medbringe det. Den enkelte workshop vil være en blanding af oplæg, diskussion, erfaringsudveksling, teknikker og praktisk arbejde.

Workshops:

Tekstil – filtning • Smedning • Træarbejder • Keramik • Lav din egen fløjte • Birkebarksæsker

Måltiderne vil til dels være vikingeinspireret og du bliver involveret i tilberedningen. Har du specielle behov, må du sørge for egen forplejning.

De begrænsede sovepladser i vikingehusene i Slagløse fordeles af os, men du er også velkommen til at sove i medbragt telt eller tage hjem og sove. Bor du i Slagløse, skal du sørge for, at husene er ryddet inden morgenmaden.

Tilmelding senest d. 12. martszitouche@gmail.com – Der er 20 pladser på introkurset og 40 pladser på workshops, som udelukkende tilbydes til voksne. Pladserne fordeles efter ”først til mølle”-princippet, så når der er fyldt op, lukkes der for tilmelding. Ved tilmelding angiver du:

• Hvor mange I er (børn og voksne)

• Hvilket kursus du ønsker at deltage i – Intro-kursus og/eller workshops – angiv 1. og 2. prioritet i workshop

• Om du ønsker en soveplads i et af husene, sover i telt eller tager hjem

• Om du deltager i festen lørdag aften.

Pris: kr. 75,- Beløbet dækker tilskud til mad. Resten af ”Trelleborg Vågner” betales af Trelleborg, National-museet og Trelleborgs Venner.

Medbring spisegrej, drikkevarer og evt. sovegrej

Program:

lørdag d. 26. marts • frokostpause kl. 12.00 – 12.30 – alle hjælper til

9.00 – Fælles morgenbord og velkomst i museets café.

9.15 – Introduktion til og retningslinjer for Trelleborg ved Stine fra museet og Gøsta fra venneforeningen.

10.00 – 11.00 – Foredrag om Trelleborg og de nye arkæologiske fund v/museet

11.00 – 14.30- Omvisning og introkursus for nye frivillige – alle er velkomne – v/Anne fra museet

11.00 – 16.00 – Workshops for Trelleborgs Venner

16.00 – 18.00 – Forberedelse til fest i langhuset – alle hjælper til

18.00 – 22.00 – Forårs Fest i langhuset

søndag d. 27. marts • frokostpause kl. 12.00 – 12.30 – alle hjælper til

9.00 – Fælles morgenbord i museets café

9.30 – 10.30 – Fælles aktivitet – Vikingelege

10.30 – 15.00 – Workshop for nye og “gamle” vikinger

15.00 – 16.00 – Evaluering og oprydning.

Vikinge hilsen

Vikingeborgen Trelleborg og Trelleborgs venner



Strygeharpe – grundkursus

Uncategorised Posted on 21 jan, 2022 11:58
  • Har du en strygeharpe som du ikke rigtigt kan komme i gang med?
  • Spiller du allerede strygeharpe men vil blive bedre til dit instrument?
  • Vil du gerne spille strygeharpe sammen med andre?
  • Kan du godt lide ’den nordiske sound’ og kunne du tænke dig at selv lære dig at spille?

Så er dette kurset for dig!

Trelleborg Museum og Dronemusik Danmark tilbyder i samarbejde en workshop i strygeharpe, for at støtte den voksende interesse for instrumentet. Instruktør er Maria Ojantakanen fra Vikingelandsbyen i Albertslund.

Tid: Lørdag d. 5 marts 2022 kl. 10 – 14

Sted: Vikingeborgen Trelleborg, Trelleborg Alle 4, 4200 Slagelse

Tilmelding:  moj@albertslund.dk eller sms på tlf. 2395 6487 /Maria Ojantakanen

Program:

10.00 – 11.30         Modul 1: Begyndere

11.30 – 12.00         Frokostpause (medbring egen madpakke).

12.00 – 12.30         Oplæg om den buede harpes historie og tradition

12.30 – 14.00         Modul 2: Lettere øvede

Medbring eget instrument. Der er også nogle instrumenter til rådighed hvis du ikke har et eget. Er du i tvivl om dit niveau, ring til Maria og få en snak.

Man kan deltage i hele kurset eller møde op til en enkelt modul og/eller oplægget. Hvis der er interesse, gentager vi kurset på et andet tidspunkt og udbygger det med flere moduler.



Medlemsskab og kontingent 2022

Diverse, Nyheder Posted on 11 jan, 2022 16:06

Kære Trelleborgs Venner

I ønskes alle et rigtig godt nytår, med ønsket om et godt og aktivt vikingeliv i det kommende år!

Jeg skriver for at minde om, at hvis man fortsat ønsker at være medlem af Trelleborgs Venner, er det er tid til at forny dit/jeres medlemskab. Vi har holdt den helt lave “pris” igen i år:

Enkelt medlemskab koster 110 kr.

Familie medlemskab koster 160 kr. ( gælder 2 voksne og 3 børn under 18 år ) Det koster 10 kr. ekstra pr. barn under 18 år, ud over de første 3 børn. Børn over 18 år skal have et seperat enkelt medlemskab

Frist for betaling er d. 31. marts 2022. Pengene bedes indsat på vores konto i Arbejdernes Landsbank: reg. 5356 konto 0000 517 820

Når du/I indbetaler vil det lette mit arbejde MEGET hvis du skriver dit/jeres navn og evt. medlems nr i kommentarfeltet!!

Hvis du ikke ønsker at være medlem af Trelleborgs Venner længere, må du meget gerne sende en mail til trelleborgsvenner.kasser@gmail.com, så vi kan notere det på vores medlemsliste.

De bedste vikinge hilsner

Jacob Jelstrup Bøgemose – Kasserer Trelleborgs Venner



« ForrigeNæste »