Kurset henvender sig til dig, der gerne vil sy din egen dragt. Vi starter med en intro til vikingedragten. Derefter vil du få hjælp til at få taget mål til dit eget private måleskema og instruktion i at bruge målene, når du skal lave din egen dragt. Du kan få hjælp til at lave dit eget private grundmønster og evt klippe dragt ud. Om søndag vil vi bruge tid på at lave syprøver, så du lærer vikingetidens syteknikker at kende.
Kurset henvender sig primært til begyndere, der har brug for hjælp med dragten. Øvede syere er velkomne, men forventes at kunne klare sig selv.
Medbring egen frokost, mønsterpapir, målebånd, skriveredskaber, synåle, saks og tråd. Der er mulighed for at overnatte på Trelleborg. Tilmelding sker på zitouche@gmail.com senest mandag d. 22. august.