Vikingeborgen Trelleborg og Trelleborgs Venner inviterer til “Trelleborg Vågner” lørdag d. 25. marts – søndag d. 26. marts – intro-kursus for nye frivillige og workshops for ”gamle” frivillige.
Introkursus lørdag d. 25. marts kl. 10.45 – 14.30:
For nye vikinger, der står overfor første sæson på Trelleborg. Man deltager efterfølgende på workshops af eget valg.
Workshops:
Nålebinding • Vikingetidens broderi • Smedning • Lav dine egne sko • Lav din egen langbue – Pileflet • Lav en skrumpespand/Snit en ske
Der bliver opkrævet betaling til materialer på nogle af workshoppene
Tilmelding senest d. 13. marts på zitouche@gmail.com
Der er 20 pladser på introkurset og 40 pladser på workshops, kun for voksne – fordeles efter ”først til mølle”-princippet – når der er fyldt op, lukkes der for tilmelding.
Ved tilmelding angiver du:
• Hvor mange I er (børn og voksne)
• Hvilket kursus du ønsker at deltage i – Intro-kursus og/eller workshops – angiv 1. og 2. prioritet i workshop
• Om du ønsker en soveplads i et af husene, sover i telt eller tager hjem
• Om du deltager i festen lørdag aften.
Pris: kr. 100,- Beløbet dækker tilskud til mad. Resten af ”Trelleborg Vågner” betales af Trelleborg, National-museet og Trelleborgs Venner.
Medbring spisegrej, drikkevarer og evt. sovegrej