Blog Image

Trelleborgs venner

Strandfestival på Stillinge Strand

Nyheder Posted on 24 jul, 2019 16:38

Kære vikinger!

Igen i år inviteres Trelleborgs Venner til at deltage i Strandfestivalen på Stillinge Strand.

Vi slår lejr på grunden for enden af Jagtvej (samme sted som sidste år), og der bliver i år stillet en toiletvogn op nede ved grunden.

Arrangørerne ønsker, at de aktiviteter vi laver, laves tættere på Stillinge Strand, sådan at Vikingerne bedre indgår som helhed i aktiviteterne. Det står allerede i programmet at der er morgenbadning med vikingerne både lørdag og søndag på Stillinge Strand fra kl. 8-8.15

Kom med eller uden telt og vær med til en dejlig weekend på Stillinge Strand.

Tilmelding skal ske pr mail til Lone på zitouche@gmail.com senest mandag d. 29. juli

Vikingehilsen
Leif og Lone



Arbejdsdag i Frejs Urtegård

Nyheder Posted on 08 apr, 2019 11:19

Arbejdsdag i Frejs Urtegård søndag d. 14. april kl. 10.00 – 16.00

Venneforeningen giver frokosten – Tilmelding nødvendig på zitouche@gmail.com af hensyn til frokosten

Trelleborgs Venner holder arbejdsdag i Frejs Urtegård. Vi mødes kl. 10 til kaffe og fordeling af opgaver.

Der skal luges, udplantes og såes, og bedkanter samt portaler til vølvehaven skal laves færdige. Og bliver der tid, skal der repareres hegn. Medbring gerne haveredskaber, arbejdshandsker og godt humør.

Vi er i viking, da museet har åbent, men alm. arbejdstøj er ok, hvis du ikke har dragt færdig. Ellers kan der lånes af museet.

Vikingehilsen
Leif og Lone



Trelleborg Vågner

Nyheder Posted on 20 feb, 2019 21:19

Trelleborg Vågner 2019

Vikingeborgen Trelleborg og Trelleborgs venner inviterer hermed til “Trelleborg Vågner” – intro-kursus for nye frivillige og workshops for de”gamle” frivillige lørdag d. 23. marts – søndag d. 24. marts.

Intro-kurset er for nye frivillige, som står foran deres første sæson på Trelleborg eller ikke er fortrolige med Trelleborgs historie, vikingelandsbyen Slagløse og aktiviteterne. Alle frivillige deltager i dette kursus, inden de første gang flytter ind i Slagløse. Aktiviteterne på introduktionskurset vil være under ledelse af Trelleborgs faste personale. På introduktionskurset hører du bl.a om, hvordan du kan blive frivillig og hvilke retningslinier der er for at være en del af Trelleborg. Introduktionen slutter lørdag eftermiddag – derefter kan deltagerne være med til fest i langhuset om aftenen og på de forskellige workshops om søndagen.

De forskellige workshops er for Trelleborgs Venner, som er fortrolige med stedet, har boet i husene, formentlig har egen dragt og større eller mindre erfaring med at formidle. Du vil kunne prøve et nyt håndværk eller videreudvikle dig indenfor dit vante håndværk. Hver workshop varer 2 x 5 timer og de enkelte workshops vil være under ledelse af en viking med erfaring indenfor emnet. Har du arbejder i gang indenfor dit emne, er du velkommen til at medbringe det. Den enkelte workshop vil være en blanding af oplæg, diskussion, erfaringsudveksling, teknikker og praktisk arbejde.

Måltiderne undervejs vil være vikinge inspireret og du bliver involveret i tilberedningen. Har du specielle behov, må du sørge for egen forplejning. Vi fordeler de begrænsede sovepladser i husene i Slagløse, men du er også velkommen til at sove i medbragt telt eller tage hjem og sove. Bor du i Slagløse, skal du sørge for, at husene er ryddet inden morgenmaden.

Tilmelding sker senest d. 10. marts til Lone Bjørnskov på zitouche@gmail.com

• Der er 20 pladser på introkurset og 40 pladser på workshops – som udelukkende tilbydes til voksne. Pladserne fordeles efter ”først til mølle”-princippet, så når der er fyldt op, lukkes der for tilmelding.

• Ved tilmelding angiver du, hvor mange I er (børn og voksne), hvilket kursus I ønsker at deltage i; Introduktionskursus og/eller workshops. Desuden skal du angive din 1. og 2. prioritet mht. workshop, om du ønsker en soveplads i et af husene, sover i telt eller tager hjem, og endelig om du deltager i festen om aftenen.

Pris: kr. 50,- betales ved ankomst. Beløbet dækker tilskud til mad. Resten af forplejningen samt gennemførelsen af kurset betales af Trelleborg, Nationalmuseet og Trelleborgs Venner.

Medbring spisegrej, drikkevarer og evt. sovegrej

Workshops:

Tekstil: Nålebinding • Smedning • Træarbejder: Lav et sulekar • Vikingernes farver • Vikingernes mad • Keramik

Program:

lørdag d. 24. marts • frokostpause kl. 12.00 – 12.30 – alle hjælper til

9.00 – Fælles morgenbord i museets café.

9.15 – Retningslinier for det frivillige arbejde på Trelleborg v. Stine fra museet og Gøsta fra venneforeningen

10.00 – 11.00 – Oplæg om projektet “Velklædt i Vikingetiden” ved Ulla Mannering

11.00 – 16.00 – Omvisning og introkursus for nye frivillige – alle er velkomne – v. Anne og Jacob fra museet

11.00 – 16.00 – Workshops for vikinger

16.00 – Fælles aktivitet. Bueskydning samt “Vi flytter et vikingeskib over land”

17.00 – 18.00 – Forberedelse til fest i langhuset – alle hjælper til

18.00 – 22.00 – Fest i langhuset

søndag d. 25. marts • frokostpause kl. 12.00 – 12.30 – alle hjælper til

9.00 – Fælles morgenbord i museets café

9.30 – 15.00 workshop for nye og “gamle” vikinger

15.00 – 16.00. evaluering og oprydning.

Vikinge hilsen

Vikingeborgen Trelleborg og Trelleborgs venner.



SØGER!!!

Slagkøkkenet Posted on 30 jan, 2019 15:09

Kære alle sammen!

Vi skal have sparket gang i Slagkøkkenet igen, så der kan komme aktivitet i Slagløses ovne, gryder og bålsteder. MEN jeg kan ikke gøre det alene….SÅ….

Jeg søger en “co-pilot” eller tre, der kan være med i planlægning og afholdelse af workshops og madprojekter på Trelleborg. Du behøver ikke være dreven vikingekok..det kan du blive, men du skal have interessen for vikingetidens mad og madlavning og viljen til at holde det så autentisk som muligt.

Er du interesseret så skriv en mail til mig på zitouche@gmail.com

Vikingehilsen
Lone Bjørnskov-Bartholdy



Sommersolhverv 2018

Nyheder Posted on 07 jun, 2018 16:02

Vikinger og andet godtfolk!

Trelleborgs Venner inviterer til sommersolhverv og Skt. Hans på Trelleborg fredag d. 22. juni til og med søndag d. 24. juni.

Fredag d. 22. juni vil vi gerne se jer alle sammen til fest i langhuset kl. 18.00. Medbring selv mad og drikke og underholdning. Der vil være tændt op i bål og grill.

Tag telt med og slå det op for weekenden i området omkring langhuset og medbring håndværksaktiviteter mm til både lørdag og søndag.

Til skt. Hans bålet lørdag d. 23. juni går Trelleborgs venner sammen i procession med fakler fra langhuset via Slagløse til bålet, som vi vanen tro tænder med faklerne efter endt båltale.

Vikingehilsen
Trelleborgs Venner



Trelleborg Vågner

Nyheder Posted on 31 jan, 2018 10:31

Kære alle sammen!

Der er stadig masser af plads på Trelleborg Vågner – Løbbinding workshoppen er stort set fyldt op, men der er masser af plads på de andre workshops

Vikingehilsen
Lone og Leif



Arbejdsdag i Frejs Urtegård

Nyheder Posted on 23 jan, 2018 21:07

Vi indkalder til arbejdsdag i Frejs Urtegård lørdag d. 17. februar kl. 10.00 – 15.00 i samarbejde med Træ- og byggelauget

Der skal luges • anlægges nye stier • laves nye bedafgrænsninger • repareres hegn og portaler • graves bede igenne, så de er klar til såning.

Frejs Urtegård er DYBT afhængige af alle jer i Trelleborgs venner, hvis formidlingshave skal bestå – så mød op…læg en time læg flere. ALT er en hjælp og med til at sikre, at Frejs Urtegård består. Medbring haveredskaber og godt humør. Trelleborgs venner giver frokosten.

Tilmeld på zitouche@gmail.com så vi ved, hvor mange der skal laves frokost til



Trelleborg Vågner

Nyheder Posted on 23 jan, 2018 21:04

Trelleborg Vågner

Vikingeborgen Trelleborg og Trelleborgs venner inviterer hermed til “Trelleborg Vågner” – intro-kursus for nye frivillige og workshops for de”gamle” frivillige lørdag d. 24. marts – søndag d. 25. marts.

Intro-kurset er for nye frivillige, som står foran deres første sæson på Trelleborg eller ikke er fortrolige med Trelleborgs historie, vikingelandsbyen Slagløse og aktiviteterne. Alle frivillige deltager i dette kursus, inden de første gang flytter ind i Slagløse. Aktiviteterne på introduktionskurset vil være under ledelse af Trelleborgs faste personale. På introduktionskurset hører du bl.a om, hvordan du kan blive frivillig og hvilke retningslinier der er for at være en del af Trelleborg. Introduktionen slutter lørdag eftermiddag – derefter kan deltagerne være med til fest i langhuset om aftenen og på de forskellige workshop om søndagen.

De forskellige workshops er for Trelleborgs Venner, som er fortrolige med stedet, har boet i husene, formentlig har egen dragt og større eller mindre erfaring med at formidle. Du vil kunne prøve et nyt håndværk eller videreudvikle dig indenfor dit vante håndværk. Hver workshop varer 2 x 5 timer og de enkelte workshops vil være under ledelse af en viking med erfaring indenfor emnet. Har du arbejder i gang indenfor dit emne, er du velkommen til at medbringe det. Den enkelte workshop vil være en blanding af oplæg, diskussion, erfaringsudveksling, teknikker og praktisk arbejde.

Måltiderne undervejs vil være vikingeinspireret og du bliver involveret i tilberedningen. Har du specielle behov, må du sørge for egen forplejning. Vi fordeler de begrænsede sovepladser i husene i Slagløse, men du er også velkommen til at sove i medbragt telt eller tage hjem og sove. Bor du i Slagløse skal du sørge for, at husene er ryddet inden morgenmaden.

Tilmelding sker senest d. 10. marts til Lone Bjørnskov på zitouche@gmail.com

• Der er 20 pladser på introkurset og 40 pladser på workshops – som udelukkende tilbydes til voksne. Pladserne fordeles efter ”først til mølle”-princippet, så når der er fyldt op, lukkes der for tilmelding.

• Ved tilmelding angiver du, hvor mange I er (børn og voksne), hvilket kursus I ønsker at deltage i; Introduktionskursus og/eller workshops. Desuden skal du angive din 1. og 2. prioritet mht. workshop, om du ønsker en soveplads i et af husene, sover i telt eller tager hjem, og om du deltager i festen om aftenen.

Pris: kr. 50,- betales ved ankomst. Beløbet dækker tilskud til mad. Resten af forplejningen samt gennemførelsen af kurset betales af Trelleborg, Nationalmuseet og Trelleborgs Venner.

Medbring spisegrej, drikkevarer og evt. sovegrej

Workshops:

Tekstil: – lørdag • Broderi – søndag • vikingernes systing og teknikker • Smedning • Træarbejder

• Læderarbejde • Løbbinding • Krigertræning

Program:

lørdag d. 24. marts • frokostpause kl. 12.00 – 12.30 – alle hjælper til

9.00 – Fælles morgenbord i museets café.

9.15 – Retningslinier for det frivillige arbejde på Trelleborg v. Stine fra museet og Gøsta fra venneforeningen

10.00 – 11.00 – Oplæg om vikingetiden med fokus på de nyeste fund ved Borgring ved Køge

11.00 – 16.00 – Omvisning og introkursus for nye frivillige – alle er velkomne – v. Anne og Jacob fra museet

11.00 – 16.00 – Workshops for vikinger

16.00 – Fælles workshop. Tænd et bål med stål og flint

17.00 – 18.00 – Madlavning og forberedlese til fest i langhuset – alle hjælper til

18.00 – 22.00 – Fest i langhuset

søndag d. 25. marts • frokostpause kl. 12.00 – 12.30 – alle hjælper til

9.00 – Fælles morgenbord ved Skolepavillionen

9.30 – 15.00 workshop for nye og “gamle” vikinger

15.00 – 16.00. evaluering og oprydning.

Vikinge hilsen

Vikingeborgen Trelleborg og Trelleborgs venner.



« ForrigeNæste »