Invitation til Trelleborg vågner • Introduktions-
og Håndværkskursus

Lørdag d. 28.-29.
marts afholder Trelleborg og Trelleborgs Venner i fællesskab hhv.
introduktionskursus for nye frivillige og håndværkskursus for de mere erfarne.
Deltagelse koster kr. 50, som betales ved ankomst.

Introduktionskurset
er for nye frivillige, som står foran deres første sæson, som beboere i
Slagløse og ikke er fortrolige med
Trelleborgs historie, Slagløse og aktiviteterne. Alle frivillige deltager i
dette kursus, inden de første gang flytter ind i Slagløse. Aktiviteterne på
introduktionskurset vil være under ledelse af Trelleborgs faste personale.
Introduktionen slutter lørdag eftermiddag, derefter overgår deltagerne til
håndværkskurset, så man kan være med til fest om aftenen og deltage i en
workshop om søndagen.

Håndværkskurset
er for de af Trelleborgs Venner, som i varierende omfang er fortrolige med
stedet, har boet i husene, formentlig har egen dragt og større eller mindre
erfaring med at formidle. Du vil muligvis prøve et nyt håndværk eller
videreudvikle dig indenfor dit vante håndværk.

Alle deltagere
mødes på Vikingeborgen Trelleborg lørdag d. 28. marts kl. 9.00 til fælles
morgenmad og slutter søndag d. 23. kl. 16.00. Måltiderne undervejs vil være i
vikingestil og du bliver involveret i tilberedningen. Til middagen lørdag må du
selv medbringe spisegrej, øl, mjød eller lignende.

Baseret på
tilmeldingerne fordeler vi sovepladser i husene, men du er også velkommen til
at tage hjem og sove. I så fald mødes vi igen søndag morgen kl. 9.00. Bor du i
Slagløse indebærer det, at husene er
ryddede inden morgenmaden.

Håndværkskurset
består af workshops indenfor emnerne: 1. Smedning 2.Træarbejde (lamper)

3. Læderarbejde
(sko) 4. Pileflet 5. Vikingemad 6. Nålebinding

Hver workshop
varer 2 x 4 timer, men du kan evt. skifte til en anden workshop i anden
periode. De enkelte workshops vil være under ledelse af en viking med erfaring
indenfor emnet. Har du arbejder i gang indenfor dit emne, er du velkommen til
at medbringe det. Den enkelte workshop vil være en blanding af oplæg,
diskussion, erfaringsudveksling, teknikker og praktisk arbejde.

Skriv i
tilmeldingen hvilket kursus du ønsker, at deltage i; Introduktionskursus eller
Håndværkskursus. Desuden skal du skrive din 1.st. og 2.nd.prioritet mht.
workshop.

Skriv om du ønsker en soveplads i et af husene
eller tager hjem og om du deltager i festen om aftenen.

Børn er
naturligvis velkomne, men der er ikke noget separat program for børn. Da de jo
også har det med at ville have mad, skal de fremgå af tilmeldingen.

Tilmelding
sker senest d. 16. marts til Leif Bjørnskov på lbb@hlctr.dk
eller tlf. 5631 3413. Der er 20 pladser på introduktionskurset og 40 pladser
(inkl. workshop holdere) på håndværkskurset. Pladserne fordeles efter ”først
til mølle”-princippet, så når der er tilmeldt 20+40 lukkes der for tilmelding
også selvom det er før den 16. marts.

Med
venlig hilsen

Vikingeborgen
Trelleborg og Trelleborgs venner.