Arrrrrrhg. Må erkende at fritid ikke er det jeg har mest af. Det er en svær erkendelse :/
Nå men har den glæde at have et godt arbejde og lige nu, er der rigtigt meget at lave. Så jeg må holde Odin´s Æt på en laaaang pause. Vil se på det igen i det nye år. ? ! ? Men er der nogle der brænder efter at holde skansen, så sig endelig til. Det er jo et godt forum og jeg vil jo rigtigt gerne være der.
Med andre ord : Odin´s Æt er henlagt indtil videre. Hvis ikke en anden melder sig :0)
Bedste viking hilsen Irene Busmor
Odin´s Æt
Nyheder Posted on 01 okt, 2013 13:55- Kommentarer(0) https://blog.trelleborgs-venner.dk/?p=114
- Del
Foredrag
Nyheder Posted on 21 sep, 2013 07:32Goddag
Mandag d. 7/10 kl. 19-2100 på bilioteket i Slagelse(Hold 12060):
Fra undergang til overlevelse, handler om de sidste 9 års undersøgelser af nordboernes Østerbygd v. Nationalmuseet.
Mandag d. 28/10 kl. 19-2100, biblioteket i Slagelse(Hold 12063):
Møntprægningen i Ringsted og Slagelse, v. Kongelige Mønt- og medaljesamling Nationalmuseet.
Foredragene skulle vist koste 100 kr. stk. hvis man er medlem af venneforeningen(denne del ved Gøsta lidt mere om)
Vel Hilset
Heidi
- Kommentarer(0) https://blog.trelleborgs-venner.dk/?p=115
- Del
Foredrag om historiske emner i OKTOBER
Nyheder Posted on 17 sep, 2013 13:49Hej alle VENNER
Bestyrelsen har i samarbejde med AOF arrangeret 2 foredrag i oktober, desværre har tilmeldingen til dato ikke været overvældende.
I kan sagtens nå at være med, tilmeld jer blot til AOF som tidligere beskrevet, via deres hjemmeside eller på telefon som beskrevet i kataloget.
Gøsta
- Kommentarer(2) https://blog.trelleborgs-venner.dk/?p=116
- Del
Trælauget afholder laugsdag lørdag den 21 september.
Nyheder Posted on 12 sep, 2013 16:41Vi mødes i Pavillonen kl 10.00 og forsætter til ca. kl. 14.00, hvis vi er heldige har Palle bagt boller.
Vi planlægger sæsonens aktiviteter hvoraf nogle kan være:
1.Fremstilling af autentisk værktøj til havelauget f.eks. spader og river
2.Bygning af “skur” / halvtag / “arbejdslade” i Slagløse i samarbejde med Sten efter godkendte tegninger.
3.Egne projekter evt. trædrejning, skæftning af værktøj og meget andet.
4.Skal trælauget deltage i produktion af et telt til Trelleborgs Venner?
5.Vi skal have ryddet op i og omkring vores pavillon, så der bliver plads til vores møbler.
Alle ideer er velkommen!!!
Vi bør overveje om vi i fremtiden skal holde laugsdag sammen med de øvrige laug, den første lørdag i hver måned eller?
Gøsta
- Kommentarer(0) https://blog.trelleborgs-venner.dk/?p=117
- Del
Foredrag i LOF
Nyheder Posted on 13 aug, 2013 17:15 Der er d. 26/9 foredrag om jernudvikling på Sjælland v. museumsinspektør v. Museum Vestsjælland Trine Louise Borake, hun fortæller om udgravningerne v. Stude sidste forår.
Den 10/10 fortæller en repræsentant fra Vordingborg borgmuseum om deres udgravninger.
Den 24/10 fortæller amatørarkæolog Gunner Jørgensen om fund og udgravninger på Fugledegård og ved Tissø.
alle foredrag på Slagelse Bibliotek fra 19 – 21.30
Tilmelding gennem LOF Slagelse-Korsør-Skælskør
- Kommentarer(0) https://blog.trelleborgs-venner.dk/?p=120
- Del
Foredrag om vikingetiden
Nyheder Posted on 13 aug, 2013 10:32 Trelleborgs venner har i samarbejde med AOF Sydvest Sjælland arrangeret 2 foredrag i oktober måned. 7oktober om nordboernes Østerbygd og 28oktober om møntprægning i Slagelse og Ringsted, se AOF katalog.
Tilmelding til AOF.
Gøsta
- Kommentarer(1) https://blog.trelleborgs-venner.dk/?p=121
- Del
Frejs Urtegård
Havelauget / Frejs Urtegård Posted on 26 jul, 2013 18:53Havelauget
Frej’s Urtegård er
Trelleborgs nye skønne formidlingshave fra sommeren 2013. I haven dyrker vi de
fleste af vikingetidens planter, som vi kan finde belæg for. Haven blev indviet
under Vikingefestivallen med et herligt indvielsesritual til både den nordiske
frugtbarhedsgud Frej og Hvide Krist. Dermed håber vi, at haven vil udvikle sig
til et frodigt åndehul med massere af formidling om vikingernes verden gennem
planterne. Og selvfølgelig lidt kulinarisk lækkerier til vikingemaden på
Trelleborg.
Haven er delt op i agermarken
med marklodder, kålgård som et større grøntsagsstykke, samt urtegård og
farvehave i små 1×1 m bede. På to af siderne omkranses haven af en jordvold,
med lidt mere vildt præg. På volden står Frej og værner over haven.
Havelauget er både for jer,
hvor det bare kribler i de grønne fingre og jer, der gerne vil formidle om
vikingernes brug af planter. Havelauget har ansvaret for at passe og
vedligeholde haven. Vi sår, planter luger, samler frø, tørre planter, fletter
hegn, og alt det praktiske. Men vi mødes også for at dele viden og få nogle
gode snakke med alle dem, der kigger ind i haven. Planen er også at arrangere
kurser og arrangementer.
Havelauget mødes ikke samlet.
Nogle kommer til laugsdagen 1. lørdag i måneden. Andre 3. lørdag i måneden,
sammen med trælauget. Onsdag aften er laugs-hygge/nørkleaften, hvor nogle fra
havelauget ofte stikker i haven.
Stor tak til alle jer, der på
den ene eller anden måde, har bidraget til etablering af Frej’s Urtegård. Og en særlig tak til Mørdrupgård, Ribe
Vikingecenter og Gl. Estrup Landbrugsmuseum for frø og kerner af gamle korn- og
grøntsagssorter.
- Kommentarer(0) https://blog.trelleborgs-venner.dk/?p=122
- Del
Hjælpere til Vikingefestivalen
Nyheder Posted on 03 jul, 2013 11:24Museet har brug for hjælp til at klare forefaldende arbejde i markedsugen fra den 13juli til 21juli 2013
Eksempler på opgaver som kan forekomme:
Arrangering af morgenmad for vikinger fra 7.30 til 9.30
Rengøring af toiletter.
Små praktiske opgaver som vask af viskestykker m.m.
Du behøver ikke at være klædt ud som viking.
Henvendelse til Thomas på telf. 58 54 95 06 eller mail. thopr@slagelse.dk
- Kommentarer(0) https://blog.trelleborgs-venner.dk/?p=123
- Del