Blog Image

Trelleborgs venner

Kogetræf på Trelleborg d. 20. – 22. maj 2022

Nyheder, Slagkøkkenet Posted on 28 apr, 2022 17:45

Tilmelding skal ske pr mail til zitouche@gmail.com senest 12. maj

Trelleborg kogetræf er tænkt som et kursus i madformidling, så de frivillige, der interesserer sig for vikingetidens madlavning er godt klædt på i deres madformidling på Trelleborg. Kogetræffet er for Trelleborgs Venner med et max antal deltagere på 12 personer og er gratis.

Deltagerne skal beskæftige sig med hungersmad om lørdagen, fordi det er denne tid på året, hvor fadeburet er ved at være tomt, afgrøderne er dårligt kommet op af jorden og man har måttet supplere med, hvad man kunne finde i naturen…dog er det nu koen giver mælk, for den har fået kalv og fuglene lægger æg.
Søndag skal vi arbejde med diverse kogemetoder.

Den mad, der bliver lavet på kogetræffet er hovedsagligt deltagernes forplejning. Det vil være muligt at overnatte på Trelleborg.



SØGER!!!

Slagkøkkenet Posted on 30 jan, 2019 15:09

Kære alle sammen!

Vi skal have sparket gang i Slagkøkkenet igen, så der kan komme aktivitet i Slagløses ovne, gryder og bålsteder. MEN jeg kan ikke gøre det alene….SÅ….

Jeg søger en “co-pilot” eller tre, der kan være med i planlægning og afholdelse af workshops og madprojekter på Trelleborg. Du behøver ikke være dreven vikingekok..det kan du blive, men du skal have interessen for vikingetidens mad og madlavning og viljen til at holde det så autentisk som muligt.

Er du interesseret så skriv en mail til mig på zitouche@gmail.com

Vikingehilsen
Lone Bjørnskov-Bartholdy



Pause

Slagkøkkenet Posted on 12 okt, 2017 11:23

Kære alle sammen!

Jeg har, efter moden overvejelse, besluttet at nedlægge madlauget…eller i det mindste lade det hvile i en periode.

Vi er kun 3 aktive medlemmer og da vi ikke rigtig har aktivitet i lauget, “siver” interesserede. Den egentlige grund til at oprette og køre madlauget, nemlig at lave mad til de frivillige og lave madformidling på Trelleborg er ikke længere til stede og fjerner grundlaget for lauget.

Der er simpelthen ikke bud efter madlauget og det blevet for bøvlet at lave projekter, da der ikke er kogegrej tilstede ude på Trelleborg – det meste er låst væk. Det er muligt, at man kan lave en aftale med museet, men man skal bruge ALT for meget tid på at fremskaffe og klargøre grej, før man overhovedet kan komme i gang – det må jeg se i øjnene, at jeg hverken har tid, overskud eller lyst til at bruge kræfter på og dét vil jeg ikke byde gamle som nye slagkokke….eller museet for den sags skyld.

Desuden har jeg pt en del uro på hjemmefronten i forbindelse med min Fars sygdom, som gør at jeg ikke føler, jeg har ro og overskud til at lægge de nødvendige kræfter i at få madlauget til at køre. Jeg kan håbe på, at det kommer igen på et tidspunkt.

Vikingehilsen
Lone Bjørnskov-Bartholdy