Blog Image

Trelleborgs venner

Forår i Frejs Urtegård

Havelauget / Frejs Urtegård Posted on 03 apr, 2014 08:55

Havelauget er gået igang med 2. etape i Frejs Urtegård.

Vi er ved at lave “Vølvens have” og marklodder på volden. På lørdag d. 5 til laugsdagen fletter vi hegn på volden, samtidig med, at vi gerne vil igang med at så og plante. Så alle, der har lyst til en havedag i Frejs Urtegård, skal være velkomne, vi kan sagtens bruge mange hænder til forårprojekterne.

Vi laver sammenskudsfrokost.

Vikingehilsen
Vibeke og Lone



Pilehegn

Havelauget / Frejs Urtegård Posted on 05 jan, 2014 22:27

Kære havelaugsmedlemmer og alle andre trelleborgs venner med lyst til at komme en tur på Trelleborg lørdag den 11. januar.
Næste lørdag har havelauget aftalt at mødes kl. 10. Vi vil skære pil og lave et nyt hegn langs forkanten af haven. Som det måske er bekendt, væltede Bodil det gamle, så for at haven kan komme til at fremstå flot i 2014, må der laves et nyt, og det gør vi altså nu. Alle er velkomne.
Leif



Frejs Urtegård

Havelauget / Frejs Urtegård Posted on 26 jul, 2013 18:53

Havelauget

Frej’s Urtegård er
Trelleborgs nye skønne formidlingshave fra sommeren 2013. I haven dyrker vi de
fleste af vikingetidens planter, som vi kan finde belæg for. Haven blev indviet
under Vikingefestivallen med et herligt indvielsesritual til både den nordiske
frugtbarhedsgud Frej og Hvide Krist. Dermed håber vi, at haven vil udvikle sig
til et frodigt åndehul med massere af formidling om vikingernes verden gennem
planterne. Og selvfølgelig lidt kulinarisk lækkerier til vikingemaden på
Trelleborg.

Haven er delt op i agermarken
med marklodder, kålgård som et større grøntsagsstykke, samt urtegård og
farvehave i små 1×1 m bede. På to af siderne omkranses haven af en jordvold,
med lidt mere vildt præg. På volden står Frej og værner over haven.

Havelauget er både for jer,
hvor det bare kribler i de grønne fingre og jer, der gerne vil formidle om
vikingernes brug af planter. Havelauget har ansvaret for at passe og
vedligeholde haven. Vi sår, planter luger, samler frø, tørre planter, fletter
hegn, og alt det praktiske. Men vi mødes også for at dele viden og få nogle
gode snakke med alle dem, der kigger ind i haven. Planen er også at arrangere
kurser og arrangementer.

Havelauget mødes ikke samlet.
Nogle kommer til laugsdagen 1. lørdag i måneden. Andre 3. lørdag i måneden,
sammen med trælauget. Onsdag aften er laugs-hygge/nørkleaften, hvor nogle fra
havelauget ofte stikker i haven.

Stor tak til alle jer, der på
den ene eller anden måde, har bidraget til etablering af Frej’s Urtegård. Og en særlig tak til Mørdrupgård, Ribe
Vikingecenter og Gl. Estrup Landbrugsmuseum for frø og kerner af gamle korn- og
grøntsagssorter.



Ny have – Kom 9. maj

Havelauget / Frejs Urtegård Posted on 24 apr, 2013 22:06

Kære Venner.

Tillykke med den nye have til os allesammen. Når den står færdig bliver den et vældig værdifuldt indslag i Slagløse. Vibeke og Fie trækker i de kommende dage markeringssnore og sår de første frø, men den virkelige anlæggelse af haven starter Kr. Himmelfartsdag, den 9. maj.

Den dag skal vi være så mange som overhovedet muligt for virkelig at rykke, så kom uanset om du har tænkt dig at være med i havelauget på længere sigt eller ej. Vi vil prøve at arrangere fælles frokost i og foran hedebyhuset under en eller anden form, og hvis interessen viser sig at være der, så også en fælles gryde et eller andet til om aftenen, for det kunne jo være at vejret kalder på en overnatning på stedet.

Det ville være dejligt med en tilmelding til frokost, så vi ved, hvor meget vi skal indkøbe. Send en mail til Lone: zitouche@gmail.com

Vi skal have opsat indgangsportaler, have færdigetableret stierne i haven, lavet trappe op til volden, planeret kanten af volden, flettet pilehegn, anlagt bede og plantet de første træer. Måske skal vi også sætte pigsten på midterpladsen og ryddet et parti overfor brandvejen til en farveplads, så der bliver nok at tage fat på. Det bliver sjovt, især hvis vi bliver mange.

I Pinsen (18.-20. maj), når der forhåbentlig er rigtig mange af vennerne på Trelleborg fra alle laug, vil arbejdet naturligvis fortsætte, så kom endelig igen. Måske kan vi da se de første spirer og der we sikkert blevet noget at luge. Og så er der vennefest om bålet den 18. efter museets lukketid, men mere om det senere.

Jeg håber at se rigtig mange af jer.

Med vikingehilsen

Lone og Leif



Referat

Havelauget / Frejs Urtegård Posted on 24 apr, 2013 17:43

Kære alle sammen!

Der blev holdt “stiftende generalforsamling” mandag d. 22. april, hvor Vibeke fra museet præsentrede sin haveplan. Den er super god og vil så snart vi har den endeligt på plads kommer op her i urtehavelauget.

Jeg blev valgt som ny formand for urtehavelauget og jeg kan kontaktes på mail: zitouche@gmail.com

Vi skal have startet haven op, så den kan blive klar til indvielse på Trelleborgs festival d. 14. juli kl. 14.14. Så kom glad – kom gerne og gi’ en hånd i haven. Vibeke sætter plan og skema op i pavillonen, så man nemt og hurtigt kan finde arbejdsopgaver, der skal tages hånd om.

Og så synes jeg haven skal have et navn – så kom med jeres forslag 🙂

Jeg glæder mig til, at haven begynder at tage form og jeg vil glæde mig til masser af gamle og nye hænder, der forhåbentlig vil melde sig under fanerne og gi’ en hånd med.

Vikingehilsen

Lone Bjørnskov-Bartholdy



Den gamle liste over planter.

Havelauget / Frejs Urtegård Posted on 28 okt, 2012 18:03

Da haven på Trelleborg blev anlagt i sin tid blev der også lavet en meget udførlig liste over planter fra vikintetiden. Hermed en kopi af den.



Efterår

Havelauget / Frejs Urtegård Posted on 07 okt, 2012 20:11

Der blev også lavet lidt i haven i går.

Satte ramsløg i det ene bed og håber det giver lidt til næste år. Fik også flyttet nogle af kvanplanterne, så de ikke bliver fuldstændig kvalt af humlen som det skete i år. Vi har stadig mange planer, men er ikke så mange om det, så det går ikke så hurtigt.



Møde 27/9

Havelauget / Frejs Urtegård Posted on 28 sep, 2011 19:37

Tilstede: Richard, Jytte, Pernille, Malene

Status i haven:
Haven begynder efterhånden at ligne en have med bede i forhold til det
1½ meter høje krat der stod da vi startede. Men der er stadig meget at
gå igang med.
Humlen er blevet høstet siden sidst, så ølbryggerene har noget at arbejde med.
Haven er opdelt i bede så det er overskueligt hvad der står og så der
kan slås omkring det. Dette for at gøre det så nemt at vedligeholde som
muligt. Ideen er at fremvise planter som har været benyttet i
vikingetiden.
Pt har vi følgende i haven
Bed 1: Vau
Bed 2: Humle og kvan
Bed 3: Karteboller
Bed 4: tomt!
Bed 5: Kulsukker
Bed 6: Sæbeurt
Bed 7: Sødskærm
Bed 8: Hindbær og mynte
Bed 9: En stor brombærbusk
Desuden står der en vild mirabelle, et lille lindetræ og en hassel.

Plan:
Der har været snak om at anlægge have omkring husene. På nuværende
tidspunkt vil vi gerne koncentrere os om at lave den nuværende have
bedre. Det vil kræve meget arbejde at få etableret en hel ny have ved
husene og vi vil ikke bide over for meget, da vi riskerer at det bliver
for surt og så ikke bliver ordenligt vedligeholdt. Vi synes dog stadig
det er et spændende projekt og vil gerne se på det igen hvis vi får mere
overskud i havegruppen. Vi vil stadig meget gerne have flere med og
håber at nogen af dem der har vist interesse har lyst til at komme når
vi mødes næste gang.

Tilbage i 98 var der også haveinteresserede på Trelleborg og de har
forfattet en liste over planter fra vikingetiden. Vi har kun haft den på
papir, men Pernille har lovet at scanne den ind, så den kan blive
nemmere tilgængelig. Sender den rundt, når den er klar.

På lørdag håber vi at nå at: Grave det tomme bed. Luge i vau, kulsukker
og sæbeurt. Reparere hegnet omkring kulsukkeren. Markere bedet med
karteboller.

På sigt:
Kvan og humle har stået dårligt sammen i år, da humlen har fået kvalt
kvanen. Enten skal kvanen flyttes eller også skal vi være bedre til at
få humlen bundet op.
Der skal etableres mere hegn omkring bedene.
Mirabellen skal beskæres så lindetræet kan få lidt plads. På lang sigt vil vi gerne fjerne mirabellen helt.
Brombæren skal udtyndes.

Kontakt til museet: Stadig mangelfuld.

Møder i lauget: Vi satser stadig på at mødes til laugsdagene, dvs den første lørdag hver måned



« ForrigeNæste »