Blog Image

Trelleborgs venner

Fælles Laugsdag lørdag den 5. oktober

Uncategorised Posted on 30 sep, 2019 20:38:29

Kære Trelleborgs Venner.

På lørdag, den 5. oktober, kl. 10-16 afholder igen fælles laugsdag. Det er den sidste i denne sæson, som foregår udendørs i Slagløse i museets åbningstid. Det betyder ikke, at der ikke er laugsdag næste måned, men da er museet lukket for publikum, så vi har det da for os selv.

Det betyder heller ikke, at der ikke er flere muligheder for at komme i Slagløse og formidle for et publikum, for I kan bare melde jer via trelleborg-booking@natmus.dk og så flytte ud i Slagløse nogle dage, f.eks. er der altid masser af liv i efterårferien.

På lørdag er det dog almindelig laugsdag, hvor vi mødes til kaffe kl. 10 i vikingeloungen og så fordeler os i hele Slagløse med vores forskellige aktiviteter styret af laugene. Har du ikke andre planer, så skal vi gøre Frejs Urtegård vinterklar, der er du altid velkommen, så kom endelig allesammen. Vi sørger igen for fælles frokost til de fremmødte.

Med Vikingehilsen

Leif



Icomos Unesco kommer på besøg

Nyheder, Uncategorised Posted on 12 sep, 2019 08:12:50

Torsdag d. 8. oktober kl. 14.00 til ca 18.00 kommer Icomos fra Unesco på besøg på Trelleborg igen. Icomos skal vurdere om Trelleborg kan komme på Unescos World Herritage liste. Muset og Trelleborgs Venner vil gerne vise, hvilket unikt sted Trelleborg er. Derfor vil vi gerne have en masse vikinger på Trelleborg den dag.

Har du mulighed for at være i landsbyen, i langhuset, i smedjen, i Frejs Urtegård eller andre steder på Borgen den dag, vil det være het fantastisk.

Meld gerne snarest tilbage til: trelleborg-booking@natmus.dk

Vikingehilsen Trelleborgs Venner



Laugsdag den 7. september

Nyheder Posted on 01 sep, 2019 22:11:12

Kære Trelleborgs Venner.

Næste lørdag, den 7. september, er der igen fælles laugsdag. Vi mødes til en kop kaffe i vikingeloungen kl. 10 og spredes så på aktiviteter i laugene.

Nye medlemmer må endelig komme, selvom I ikke er med i et laug. Eventuelt kan vi lave en egentlig introduktion for jer, hvis der kommer mange.

Foreningen sørger for fælles frokost kl. 12.30 og i forlængelse af den, fortæller vi om planer for den fremtidige formidling, som vi er ved at aftale med museet for den kommende sæson.

I den forgangne weekend har vi fået høstet hovedparten af afgrøderne i haven, så nu er der en masse efterårsklargøring, som skal til. Hvis I har lyst, så er alle velkomne til at give en hånd med der.

Håber at se rigtig mange af jer.

Leif



Arbejdsdag i Frejs Urtegård

Nyheder Posted on 21 aug, 2019 16:44:18

Kære alle sammen!

Der inviteres til arbejdsdag i Frejs Urtegård lørdag d. 31. august kl. 10.00 – 16.00.

Kom og læg et par timers arbejde eller vær med hele dagen. Medbring arbejdshandsker og evt haveredskaber. Venneforeningen vil stå for en let frokost samt the og kaffe, så en tilmelding på mail: zitouche@gmail.com vil være nødvendig, så vi ved, hvor mange personer vi skal sørge for frokost til.

Da museet stadig er åben for sæsonen, møder vi op i viking, men det er ikke et must

Vi håber at se rigtig mange friske vikinger til en hyggelig arbejdsdag i Frejs Urtegård

Vikingehilsen
Trelleborgs Venner



Dragtsyning for nye vikinger

Nyheder Posted on 06 aug, 2019 22:26:54

Trelleborgs venner inviterer til dragtsyningskursus for nye vikinger lørdag d. 31. august kl. 10.00 – 16.00 og søndag d. 1. september kl. 10.00 – 16.00.

Kurset henvender sig primært til helt nye vikinger. Vi gennemgår vikingetidens dragt for kvinder og mænd – vi snakker materialer og hvor man får fat i dem – vi tager mål og laver målskema – vi snakker syteknikker og laver syprøver – og bliver der tid, kan deltagerne få hjælp til at klippe dragt ud eller lave mønster.

Medbring mønsterpapir, saks, skriveredskaber, målebånd, synåle og evt. VASKET stof. Venneforeningen giver frokost og the/kaffe.

Kurset har 12 pladser, så det er først til mølle. Skriv til Lone Bjørnskov-Bartholdy zitouche@gmail.com. SU – senest mandag d. 26. august



Strandfestival på Stillinge Strand

Nyheder Posted on 24 jul, 2019 16:38:50

Kære vikinger!

Igen i år inviteres Trelleborgs Venner til at deltage i Strandfestivalen på Stillinge Strand.

Vi slår lejr på grunden for enden af Jagtvej (samme sted som sidste år), og der bliver i år stillet en toiletvogn op nede ved grunden.

Arrangørerne ønsker, at de aktiviteter vi laver, laves tættere på Stillinge Strand, sådan at Vikingerne bedre indgår som helhed i aktiviteterne. Det står allerede i programmet at der er morgenbadning med vikingerne både lørdag og søndag på Stillinge Strand fra kl. 8-8.15

Kom med eller uden telt og vær med til en dejlig weekend på Stillinge Strand.

Tilmelding skal ske pr mail til Lone på zitouche@gmail.com senest mandag d. 29. juli

Vikingehilsen
Leif og Lone



Arbejdsdag i Frejs Urtegård 2. Pinsedag

Nyheder Posted on 05 jun, 2019 22:15:16

Kære Trelleborgs Venner.

Nu er der kommet regn og væksten er i fuld gang i Frejs Urtegård. De afgrøder, vi har sået, er kommet op og godt i gang, men ukrudtet er så sandelig også kommet. Så der er brug for at blive luget, og så skal der sættes en del udsætningsplanter.

Vi vil derfor foreslå en arbejdsdag i haven på mandag den 10. juni, 2. Pinsedag kl. 10. Lone og jeg skal nok sørge for frokost, men har derfor brug for en tilkendegivelse af, hvem der kommer, så skriv lige til Lone på zitouche@gmail.com. Hvis der er opbakning til det, vil vi også gerne lægge op til at lave fælles aftensmad, så det må I også meget gerne melde tilbage om, om I har lyst til.

Jeg håber at se en masse af jer medbringende en lugeske mv.

Med Vikingehilsen
Leif



Laugsdag lørdag den 4. maj

Nyheder Posted on 29 apr, 2019 21:23:21

Kære Trelleborgs Venner.

På lørdag er der igen fælles laugsdag. Kl. 10 er der kaffe klar i vikingeloungen. Derefter er der aktiviteter i de enkelte laug i dragt i Slagløse. Er du ikke med i et laug, er du lige velkommen, enten kan du gå med i et laugs aktiviteter, eller du kan medbringe egne sysler.

Der bliver igen arrangeret fælles frokost i vikingeloungen kl. 12.30.

Kl. 13 viser og fortæller Helge på buebanen om bue og pil igennem tiderne og vikingetiden specielt, viser det praktiske og der bliver mulighed for selv at skyde. Er du en af de heldige, som netop har lavet en ny bue på buekurset i Påsken, så tag den endelig med, så den kan bliver varmet op.

Med vikingehilsen
Leif



Næste »